Texas Holdem – Forstå dine modstandere | Poker
Når folk begynder at spille Texas Hold´em, så spiller de som regel kun deres egne kort. Hvis de synes de har en god hånd, så vil de bette eller kalde, og hvis de ikke har, så vil de folde. Men for at blive en succesfuld Texas Holdem spiller, specielt i No-limit, så er det vigtigt at overveje hvordan din modstander spiller. Der findes mange forskellige typer af spillere, men de fleste kan defineres med følgende dimensioner: tight-loose og passive-aggressive.
En spillers tightness er defineret ved, hvor ofte spilleren har lyst til at spille en hånd, og også blive i hånden. Jo mere tight en spiller er, jo større kvalitet er der på de hænder han spiller.
En spillers aggression er bestemt ud fra, hvor stærkt han spiller sine hænder. Jo mere aggressiv, jo større chance er der for at spilleren vil bette eller raise, i stedet for bare at kalde og lave små bets. Derfor skal forskellige spillere også spilles på forskellige måder.
At spille mod en Tight-Passive spiller
Nogen gange kalder man dem tight-weak. De er de letteste at spille imod, men de kan være svære at få penge fra. Når disse spillere endelig spiller en hånd, så er det med garanti en premium hånd. Hvis de raiser, så er det bare med at folde, med mindre du sidder med et monster. Hvis de checker, så kan du sikkert stjæle potten med et bet. Det er ofte godt at have disse spillere på din venstre side, fordi hvis de better, så er det fordi de har en god hånd, og ikke bare fordi de har position på dig.
At spille mod en Loose-Passive spiller
Det er dem vi kalder ”calling stations”, fordi de kalder alt. De elsker action og vil ofte spille alle suitede kort og kalder stensikkert sine draws hele vejen. Spil kun premium hænder mod dem og få dem til at betale dyrt når du har den bedste hånd. Lad være med at bluffe, da de vil kalde selv med svage hænder.
At spille mod en Loose-Aggressive spiller
Her har vi så bordets ”maniac”, som ikke ser ud til at have nogen respekt for penge. Disse spillere kan være farlige, fordi de kan sætte dig under gevaldigt pres. Her virker en fælde eller et slowplay rigtigt godt. Hvis du virker svag, så vil de ofte bette og du vil vinde en stor pot bare ved at kalde med en monster hånd, da de vil blive ved med at skyde penge i potten.
At spille mod en Tight-Aggressive spiller
Dette er nok den sværeste spiller du vil møde. De venter som regel på gode kort, og så spiller de dem hårdt, når de får dem. Du bliver nødt til at spille dit bedste spil og finde dine læsefærdigheder og pokerstrategier frem, for at slå denne type af spiller. Det kan være en god idé at spille enkelte usædvanlige hænder mod dem, da du så kan få en mulighed for at slå deres stærke hænder med en godt skjult monster hånd.
At lære at spille mod de forskellige typer af modstandere kan være svært og tager tid. Så hav tålmodighed og brug tiden, når du ikke er med i en hånd, på at studere dine modstandere når du spiller online poker, istedet for at surfe eller se på tv. Held og lykke med det.
Comments
Leave a Reply



